International dressurafstamning
Facet er en hoppe med præstationsafstamning, avlet på nogle af Dansk Varmblods bedste blodlinjer. Hun har været avlshoppe på stutteriet siden sin sadelkåring, og hun venter nu sit 7. føl
Facets kvaliteter er hendes præstationsafstamning på både mor- og farsiden, hendes fantastisk temperament og at hendes 2 dejlige helbrødre, er aktive på konkurrencebanerne.
Facet var det første hoppeføl efter min elitehoppe Logo’s Donjana, som er efter Don Romantic, elitehingst i DV og Årets hingst i 2010. Kendt som storproducent af topdressurheste.
Facets far er stempelhingsten Fürstenball, som i meget ung alder gik S-dressur. Samtidig er han far til et utal af højtkårede hopper og avlshingste.
Facet viste selv sit dejlige temperament både under tilridning og ved fremstillingen til sadelkåring. Hun er en sand fornøjelse at arbejde med, altid villig til at yde sit bedste.
Facets helbror, Logo’s Fabel, blev solgt for 100.000 kr. på elitefølauktionen i 2010, og han blev B-hest i dressur med Kersti Tagström. Også en anden helbror, Logo’s Facello er succesrig på konkurrencebanerne med sin rytter Alberte Rasmussen.
Facets halvsøster – Logo’s Gaya – er sølvmedaljehoppe og har trods sin unge alder allerede vist meget flotte præstationer på dressurbanerne.
Så selv om Facet selv ikke har været redet siden sin kåring, så sørger hendes hel- og halvsøskende for resultaterne på dressurbanerne,
Afkom efter Facet:
Facet’s første føl e. Blue Hors Zack er solgt til Tyskland, og hun er siden solgt videre til Holland. Facet’s 2. føl er et hoppeføl efter Blue Hors St. Schufro. Hun blev ved fravænning solgt til ung dansk dressurrytter.
I 2017 havde Facet igen et hoppeføl efter Blue Hors St. Schufro, og dette føl blev solgt til Norge.
I 2018 fik Facet et skønt føl efter den tyske fløjhingst i Westfahlen , Borsalino. Dette hoppeføl var ærespræmieføl ved følskuet, og hun blev som åring solgt som fremtidig avlshoppe.
I 2019 fik Facet føl et herligt hingsteføl efter Hesselhøj Donkey Boy. Ham har vi fortsat, og han er vokset op i løsdriften hos Ib Kirk på Katrinelund. Han er solgt i halvpart til Ib Kirk. Planen med ham er, at han skal fremstilles til hingstekåringen.
I 2020 fik Facet endnu et hingsteføl, Logo’s Dacapo, efter Hesselhøj Donkey Boy, og han er som sin bror et dejligt føl med skønt temperament.
På følskuet i region 6 viste han alle sine kvaliteter, og han blev skuets næstbedste hingsteføl og fik dermed prædikatet “udtaget til eliteskue”, selvom dette skue i 2020 ikke kan afholdes grundet corona-krisen.
Logo’s Dacapo blev udtaget til DV’s eliteauktion 2020, og link hertil ses ved at rykke her.
Donkey Boy passer så godt til Facet, at hun i 2021 fik endnu et føl med denne gode præstationsafstamning. Det blev hoppeføllet, Logo’s Diva, som vi har solgt halvpart i til Emma Ahlberg & Lars Ringkjær. Diva blev reserve til eliteskuet med meget høje gangartskarakterer.
I 2023 fik Facet igen føl efter Donkey Boy, så nu har vi endnu et velrejst, charmerende føl med et særdeles godt temperament.
Sadelkåring 2. august 2014 :
Ridelighed: 760,0 – (heraf karakteren 8,5 i ridelighed ved dommerne).
Gangarter: 740,7
Dressurdisciplin, total: 745,5
Eksteriørbedømmelse og kåringsbeskrivelse:
Feminin og velrejst, knap højtstillet hoppe. Rummelig bevægelse med god bæring.
Krop: 8 – 7,5 – 7 – 8
Lemmer: 7 – 7
Bevægelse: 8,0 – 7,0 – 7,5
Helhed: 8
Facet blev ved sin kåring på Vilhelmsborg oprangeret som nr. 4 i et stort hold 3-årige hopper, hvoraf de 3 første blev udtaget til eliteskue!
Hoppens afkom:
Navn | Far | Køn og fødselsår |
---|---|---|
Logo's Zuzett | Blue Hors Zack DVE 943 | Hoppe - 2015 |
Logo's Schanah | Blue Hors St. Schufro (DVH 1180) | Hoppe - 2016 |
Logo's Sienna | Blue Hors St. Schufro (DVH 1180) | Hoppe - 2017 |
Logo's Babett | Borsalino DE441411348012 | Hoppe - 2018 |
Logo's Dominic | Hesselhøj Donkey Boy DVE1199 | Hingst - 2019 |
Logo's Dacapo | Hesselhøj Donkey Boy DVE 1199 | Hingst - 2020 |
Logo's Diva | Hesselhøj Donkey Boy DVE1199 | Hoppe - 2021 |
Logo's Duchess | Hesselhøj Donkey Boy DVE1199 | Hoppe - 2023 |