Donjana

Logo’s Donjana – ERDH

Præstationsafstamning

Hoppen har international dressurafstamning på både mor- og farsiden, og hun blev elitehoppe i Dansk Varmblod allerede som 12-årig.

Donajana som føl
Logo’s Donjana som føl – international dressurafstamning og fortsat avlshoppe på stutteriet.

Hendes mor, Logo’s Aliette (RDH) er efter sølvmedaljehoppen Babette, som er helsøster til den svenske kårede hingst Guiness, som med Louise Nathorst har gået internationale Grand Prix-klasser med stor succes.

Donjana’s morfar, Lillemarkens Arkibald, gik ligeledes internationale Grand Prix klasser med Kyra Kyrklund.

Faderen Don Romantic var én af DV’s mest benyttede hingste – kendt som storproducent af meget ridelige gangartsheste. Han blev årets hingst i 2010 og er også elitehingst.

Hoppens afkom

Donjana’s 1. føl – auktionsføllet Logo’s Fabel e. Furstenball blev i 2010 solgt på eliteauktion for 80.000 kr. + moms. Fabel blev senere succesrig på dressurbanerne med sin rytter Kerstin Tãgstrøm,  han er B-hest i dressur, og blev blandt andet Midtjysk mester i dressur. 

Donajana har siden fået endnu 2 dejlige føl efter Fürstenball, hvor hoppeføllet – Logo´s Facet – nu er avlshoppe på stutteriet, mens Logo´s Facello med succes startes i lette dressurklasser. 

Donjanas føl fra 2015 e. fløjhingsten Grand Galaxy Win – Logo’s Gaya – blev udtaget til eliteskuet som næstbedste dressurbetonede føl i region 6. Denne dejlige hoppe blev i 2018 kåret i SRDH, idet hun blev tildelt sølvmedalje ved Eliteskuet.  

Donjana's datter Gaya - kåret med sølvmedalje
Logo’s Gaya – kåret med sølvmedalje

Med elitehingsten Blue Hors Zack leverede Donjana i 2017 igen et herligt føl, Logo´s Zuzanna. Hun blev som føl udtaget  som reserve til eliteskuet. En helsøster til Zuzanna – Logo’s Zelina – blev født i 2018, og også hun var finaleføl, men det var ved følchampionatet på Blue Hors. Disse 2 unge hopper efter Zack vil efter planen få føl her på stutteriet.

Donjana var i 2018 drægtig ved Blue Hors Zackery og i 2019 ved Grand Galaxy Win, men desværre har hun begge år kastet sit føl. I 2020 har vi besluttet at prøve endnu engang, og hun er nu konstateret drægtig ved elitehingsten Sunny-Boy, så vi håber på et levedygtigt føl.  Lykkes det ikke denne gang får hun lov til at gå i løsdriften som sine børn og børnebørns “nanny”. 

Sadelkåring 19. august 2009

Ridelighed: 675,00.

Gangarter: 770,0

Dressurdisciplin, total: 742,5 (heraf en kapacitetskarakter på 8,0 fra dommerne)

Springning, total: 585,0

Eksteriørbedømmelse og kåringsbeskrivelse

Dressurbetonet, højtstillet og smidig hoppe med særdeles god bevægelse.

Krop:           8 – 7 – 7 – 8

Lemmer:      7 – 7

Bevægelse:  7,5 – 8,0 – 8,0

Helhed:       8

Donjana blev ved kåringen oprangeret som nr. 2 i et meget stort hold 3-årige hopper!

NavnFarKøn og fødselsår
Logo's Fabel - B-hestFurstenball DVH 1021Hingst - 2010
Logo's Facet - RDHFurstenball DVH 1021Hoppe - 2011
Logo's FacelloFurstenball DVH 1021Hingst - 2013
Uden navn - dødfødtBlue Hors Zack DVE 943Hingst - 2014
Logo's Gaya - SRDHGrand Galaxy Win DVH1183Hoppe - 2015
Logo's ZuzannaBlue Hors Zack DVE 943Hoppe - 2017
Logo's ZelinaBlue Hors Zack DVE 943Hoppe - 2018
Donjana med føl
Donjana med eliteføllet Logo’s Fabel