Om Stutteri LOGO
Stutteriet fik stutterinavnet LOGO i 1986. På det tidspunkt havde jeg (Jette Fries) allerede avlet heste i en årrække, men det var først fra 1986, at hestene opdrættet hos os fik navnet LOGO i deres stamtavle.
På stutteri LOGO avler vi kun på gennemavlede hoppestammer, hvor der på både mor- og farsiden er præstationsblod,
Mine nuværende avlshopper er efter stempelhingstene Fürstenball, Blue Hors Zack, Blue Hors Don Romantic og Grand Galaxy Win.
Siden 1996 har jeg været eksteriørdommer i Dansk Varmblod, og jeg deltager hvert år som dommer ved årets hoppekåringer og følskuer. Det giver god viden om, hvordan hingstene avler, og den viden kombinerer jeg med kendskabet til mine egne hopper, når der skal vælges hingste.
Flere af stutteriets heste har haft succes på internationalt niveau – og flere unge heste er på vej.
I 2023 venter vi føl efter
- Hesselhøj Donkey Boy
- High Five Fuglsang
- Hesselhøj Donkey Boss
Hvornår og hvordan begyndte stutteriet?
Jeg købte min allerførste hoppe, Marscha, som føl i 1970. Marscha var min ridehest og hun avlede samtidig rigtig godt. Hun blev bla. a. mor til hingsten Ariston, som Kyra Kyrklund uddannede til Grand Prix.
Ariston blev senere overtaget af Bent Jensen, som startede ham med så stor succes i USA, at han sidst i 80’erne blev den danskopdrættede hest, som optjente flest point i dressurklasserne – så det gav en ærespræmie til mig i Dansk Rideforbund.
Lundgaard-hopperne
Marscha fik ingen hoppeføl, som jeg kunne avle på, så i 1986 besluttede jeg sammen med min mand, Mogens, at købe 2 avlshopper. Valget faldt på 2 hopper af den kendte Lundgaard-hoppelinje fra Ingemann Jensen. De to hopper var på gode tyske hannoveranerlinjer, og de var mine rideheste gennem adskillige år, samtidig med, at de var i avlen.
Den ene af dem, Galina Lundgaard, blev bedste kårede hoppe ved Unghestechampionatet i 1988, og samme år blev hendes første føl næstbedste hingsteføl i landet. Galina opnåede status af elitehoppe,
Med de to Lundgaard-hopper opdrættede vi flere gode heste, herunder ikke mindst Ravel Logo, som Margit Ørum uddannede gennem mange år. Han blev som 9-årig solgt til Tyskland, hvor han i en lang årrække gik S-dressur.
Af de 2 Lundgaard-hoppestammer har vi i dag kun en enkelt hoppe, Schalina, samt hendes 2-årige hoppeplag. De tilhører vores datter, Rebecca, og hun har de to heste gående hos os på stutteriet.
Logo’s Aliette – stammor til vores hopper
I 1998 supplerede jeg min avl med en anden meget succesrig hoppestamme. Det skete gennem lån af sølvmedalje-hoppen Babette, som var helsøster til den kårede svenske topdressur-hingst Guinness.
Babette fik med Lillemarkens Arkibald det føl, som senere blev stammor i stutteriets anden hoppelinie, nemlig hoppen Logo’s Aliette.
Aliette avlede fantastisk velgående afkom, men måtte desværre aflives i 2009. Heldigvis nåede hun at få hoppeføllet Logo’s Donjana (nu ERDH), som vi nu har 4 hoppeafkom på i stutteriet.
Aliette fik sat sine tydelige spor i min avl, idet samtlige hopper, som jeg i dag avler på, har Logo’s Aliette som mor eller mormor.
Link til vores gamle (ikke mobilvenlige) hjemmeside ligger her.