Logo’s Zuzanna – RDH

International dressurafstamning:

Denne dejlige unge dressurhoppe klarede sig allerede som føl rigtig godt, idet hun var udtaget som reserve til eliteskuet.

Hun er efter min stamhoppe, Logo’s Donjana, som er elitehoppe, og hendes far er elitehingsten Blue Hors Zack, som har topresultater i international dressur med Daniel Bachmann Andersen. Zack har vist sig at være en stempelhingst i dansk avl med et utal af fantastiske afkom, så vi er glade for at have 2 unge hopper i stalden efter netop ham.

Mf. til Zuzanna er elitehingsten Blue Hors Don Romantic, og i morlinjen ses desuden hingsten Lillemarkens Arkibald, som blev uddannet til Grand Prix af Kyra Kyrklund.

Uddannelse og resultater:

I foråret 2020 blev hoppen tilredet af Adam Sparlund i stald BM.

Logo's Zuzanna
Logo’s Zuzanna

Efter tilridning havde hun fri, og ferien blev brugt til at få hende drægtig. Hun er nu konstateret drægtig ved Grand Galaxy Win, som hendes mor har avlet en sølvmedaljehoppe med. Derfor skal denne kombination prøves igen.

Sadelkåring, Zuzanna

Emma Ahlberg red Zuzanna til sadelkåring på Vilhelmsborg i august 2020. Træningsperioden måtte afbrydes i nogle uger grundet en slem hovbyld. Trods en ikke optimal træning lykkedes det heldigvis at få hende til sadelkåring, hvor hun opnåede kåring i RDH.

Zuzanna kom efter sadelkåringen tilbage i løsdriften på stutteriet, hvor hun skal have føl næste forår.

Efter et år som avlshoppe er det planen, at Zuzanna genindsættes i ridning, så hun vil senere blive annonceret til salg som dressurhoppe. På stutteriet afløses hun så af sin helsøster Logo’s Zelina. Zelina forventes nemlig også at få et år som avlshoppe, inden også hun skal uddannes som dressurhoppe.

Mindst én af disse to meget velgående unge hopper med den gode afstamning (Blue Hors Zack X Logo’s Donjana) må meget gerne efterlade sig et hoppeføl på stutteri Logo.

Sadelkåring 14. august 2020 :

Ridelighed: 700,0

Dressurdisciplin, total: 710

Eksteriørbedømmelse og kåringsbeskrivelse:

Feminin og harmonisk hoppe med store, lidt kraftige kropspartier, men med velansat hals. Hun har en taktfast bevægelse i alle tre gangarter.

Krop:           8 – 8 – 7 – 7

Lemmer:      7 – 7

Bevægelse:  7,5 – 7,0 – 7,0

Helhed:       8